tirsdag den 25. november 2008

Refleks nr. 42 er udkommet

Så er der endnu en udgave af Refleks på gaden!

Refleks er det filosofiske magasin ved Filosofi på SDU. Det er gratis og ligger på bordet over for mødelokalet på filosofigangen, så det gælder bare om at hente det!

Denne gang indeholder Refleks meget forskellige indlæg fra såvel tidligere studerende, nuværende studerende og undervisere her på stedet, så der er masser af spændende læsestof at kaste sig over, såvel boganmeldelser som artikler.

Man kan også læse hente den elektroniske version her.

fredag den 14. november 2008

Invitation til konference: MUSIC IN AND OUT OF THE BODY

MUSIC IN AND OUT OF THE BODY - se program med abstracts her.
14th National Meeting of NTSMB - Network for Cross-Disciplinary Studies of Music and Meaning . Organized in association with The Academy of Music and Music Communication, Esbjerg (VMK); The Research Program The Aesthetics of Music and Sound at the Institute of Philosophy, Education and the Study of Religions (IFPR), University of Southern Denmark (SDU); and the Medialogy Department at Aalborg University Esbjerg (AAUE).
Where and When: Concert Hall, VMK/Academy of Music and Music Communication, Kirkegade 61, Esbjerg, November 21-22, 2008.
Practical Details: There is no registration fee for this conference. Coffee breaks, lunches and dinner are (very) reasonably priced and are pay-as-you-go. With regard to our restaurant reservation for dinner on Friday, November 21, we would appreciate advance notice no later than Tuesday, November 18, sent to
cmgrund@ifpr.sdu.dk. Should overnight accommodations be required, CabInn Esbjerg is conveniently located and reasonably priced: http://www.cabinn.com/esbjerg/esbjerg.html.
Program:
Friday, Nov. 21, 2008.
All lectures on Friday are free of charge and open to the general public.
10:30-11.00 Coffee (VMK).
11:00-11:05Cynthia M. Grund (Associate Professor of Philosophy and Research Director for the research program The Aesthetics of Music and Sound, IFPR/SDU; Director, NTSMB.)Welcome and Introduction.
11:05-12:30William Westney (Paul Whitfield Horn Professor of Piano, Browning Artist-in-Residence, School of Music, Texas Tech University.)The Circuit of Meaning: How Musical Insights Emerge from Performer/Audience Interaction

12:30-13:30 Lunch (VMK).
13:30-14:30 Fredrik Søegaard (Diploma Guitarist, Vice Chancellor and Assistant Professor VMK), Claus Gahrn (cand.musicae/MA Music, composer, part-time lecturer), Henrik Strandfelt (cand.musicae/MA Music, percussionist).
Soundmapping the Genes I

14:45-15:30 Kristoffer Jensen (Associate Professor, Medialogy, AAUE).
Soundmapping the Genes II – From DNA to Sound

15:30-15:45 Coffee (VMK).
15:45-16:30 Ole Kühl (Jazz musician, PhD, part-time Lecturer in Medialogy, AAUE).
Perception and Expression Share Body-Based Representation

16:30-17:30 NTSMB Annual Meeting (VMK).
17:30-19:00 Buffet dinner at XING YUAN, Skolegade 20, Esbjerg.
19:30 Concert, William Westney, Concert Hall, VMK. Free of charge, open to the general public.
Saturday, Nov. 22, 2008. Open to NTSMB-members and an invited audience.
10:00- 13:00 "Un-masterclass" with William Westney, Concert Hall, VMK.
13:00-14:00 Lunch in town.
14:00-15:30 NTSMB board meeting.

tirsdag den 4. november 2008

Seminar om Læring, undervisning og værdier

Invitation til Seminar om Læring, undervisning og værdier

Forskeruddannelsesprogrammet for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet afholder i samarbejde med Forskningsprogrammet Viden og Læring Seminar om Læring, undervisning og værdier. Seminaret afholdes på Syddansk Universitet i Odense tirsdag d. 18. november og onsdag d. 19. november.

Værdier spiller på flere måder en afgørende rolle i uddannelsesforskning og pædagogik. Men hvorledes lader værdier sig erkende og formidle? Meget tyder på at følelser er en væsentlig kilde til værdierkendelse, men fører det ikke til en uholdbar relativisme – og hvordan lader det sig udnytte i undervisningen? Seminaret sætter også fokus på forholdet mellem læring og undervisning. Kan undervisningsbegrebet erstattes af læringsbegrebet? Eller er læringsbegrebet tværtimod blevet overbebyrdet? Er uddannelse blot et middel til at igangsætte læringsprocesser eller formidle værdier og holdninger, eller har den en værdi i sig selv? 

Se program her




mandag den 3. november 2008

Filosofi og Populærkultur - Fredag den 7. november 2008, SDU-Odense i Auditorium 100, 10-18. Alle er velkomne. Der er gratis adgang til alle foredrag.

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier præsenterer
Filosofi og Populærkultur
Fredag den 7. november 2008
SDU-Odense i Auditorium 100, 10-18
Alle er velkomne. Der er gratis adgang til alle foredrag.

For mere information om initiativet Philosophy Meets Popular Culture, see http://www.philpopculture.dk/

Program
10.00—10.10
Introduktion
v/Cynthia M. Grund
10.10—10.50
Landskabsæstetik og computerspil
v/ Bjarke Liboriussen
11.00—11.40
Filosofi fra den virkelige verden i – og om – den virtuelle verden
v/ Cynthia M. Grund og Jesper Pilegaard
11.50—12.30
Filosofisk spildesign
v/Lars Konzack
12.30—13.30
Frokostpause (Frokost på egen regning.)
13.30—14.10
Filosofi og underholdning - udkast til et forskningsprogram
v/ Carsten Fogh Nielsen
14.20—15.00
”Har din kæreste nogensinde stemt dig ud af soveværelset?” – reality-tv og etik
v/ Kean A. Bruhn og Line S. Kristoffersen
15.10—15.50
Intertekstualitet mellem myte, fortælling og animationsfilm: Fra det hellige til det filosofisk-litterære; fra det filosofisk-litterære til det populær-højkulturelle.
v/Claudio Cifuentes–Aldunate
15.50—16.10
Kaffepause (Kaffe på egen regning.)
16.10—16.50
Italiensk genrefilm – et spejl af Hollywood
v/ Mikkel Leffers Svendstrup
17.00—17.40
Litterær darwinisme
– et problematisk paradigme
v/Søren Mortensen
17.40—18.00
Afrunding
19.00
Fællesspisning på egen regning; tilmelding på http://blog.philpopculture.dk/#home.


Landskabsæstetik og computerspil
v/ Bjarke Liboriussen
Computerspil kan med udbytte anskues fra en landskabsæstetisk synsvinkel funderet i psykologi og filosofi. Computerspils-landskabet kan opfattes som miljø eller billede; denne grundlæggende forskel giver os to muligheder:
1. Vi oplever miljø eller billede, eller
2. Vi oplever landskabet som begge dele samtidigt.
Psykologisk set harmonerer den første mulighed fint med Vygotsky (og giver anledning til at fokusere på visse special-subjektpositioner), mens den anden harmonerer med Piaget (og giver anledning til at fokusere på kognitiv kortlægning af spilverdener). Filosofisk set kan Vygotsky-Piaget-modsætningen beriges gennem spejling i en tilsvarende Dewey-Kantmodsætning.

Filosofi fra den virkelige verden i – og om – den virtuelle verden
v/ Cynthia M. Grund og Jesper Pilegaard
Med udgangspunkt i materiale samlet onsite under Grunds ophold i juli 2007 og juli 2008 i Rhode Island som Scholar in Residence ved den irsk-engelske filosof George Berkeleys (1685-1753) amerikanske hjem, Whitehall (1729-1731), har Grund og Pilegaard arbejdet sammen for at bygge en virtuel udgave af Whitehall tilgængelig fra SDU-SL, SDU’s campus i Second Life. Huset og dets omgivelser — døbt Percipitopia — er tænkt som en portal ind i filosofiens og idéhistoriens verden.
Navnet Perciptopia har som sit udspring Berkeleys velkendte motto esse est percipi aut percipere: to be is to be perceived or to perceive. Berkeleys filosofi indeholder mange elementer, som gør, at den kan fungere som en katalysator for indfletning af yderligere filosofiske indsigter og indspil omkring de metafysiske, erkendelsesteoretiske og etiske spørgsmål, som opstår i kølvandet på vores omgang i og med den virtuelle virkelighed. Vi kigger nærmere på disse spørgsmål, mens Grund (avatarnavn Gunhild Soderstrom) og Pilegaard (avatarnavn Bitterleaf Menges) viser rundt i Percipitopia og SDU-SL.

Filosofisk spildesign
v/ Lars Konzack
Der har i spilforskningen været megen fokus på teknologi og pædagogik, narratologi og ludologi samt brugerundersøgelser, men knap så megen fokus på, hvad spillene kan fortælle filosofisk, bortset fra en genintroduktion af 1970’ernes ideologikritik, der primært har forholdt sig til propagandaspil.
Jeg ønsker at stikke et spadestik dybere og se, hvordan rolle- og computerspil mere bredt kan bruges til at præsentere og designe filosofiske ideer i spil uden nødvendigvis at forfalde til simplistisk propaganda.
Særligt interessant er det naturligvis, hvis spillene tilbyder nogle fremstillingsmåder, som vil være svære om ikke umulige at fremvise i noget andet medie.
Oplægget er baseret på artiklen "Philosophical Game Design", der kommer i antologien The Video Game Theory Reader 2 redigeret af Bernard Perron & Mark J.P. Wolf.

Filosofi og underholdning – udkast til et forskningsprogram
v/ Carsten Fogh Nielsen
Underholdning gennemsyrer det moderne samfund. Nye digitale lagringsmedier, internettets eksplosive udbredelse og de moderne massemediers fremvækst har således gjort underholdning let tilgængelig og allestedsnærværende og har dermed gjort underholdningsbranchen til en af de hastigst voksende dele af den moderne markedsøkonomi. Denne udvikling rejser en række grundlæggende spørgsmål. Hvilken rolle spiller underholdning i det menneskelige liv og det menneskelige samfund? Hvorfra stammer menneskets tilsyneladende umættelige behov efter underholdning? Ja, hvad er underholdning i det hele taget for en størrelse?
Spørgsmål som disse er inden for de sidste 10-15 år blevet stadigt mere centrale inden for medie- og kommunikationsforskningen. I mit foredrag vil jeg først argumentere for, at også filosofien har et interessant og væsentligt bidrag at yde til diskussionen af denne type spørgsmål. Derefter vil jeg skitsere et forslag til en frugtbar filosofisk tilgang til spørgsmålet om underholdningens betydning for og rolle i det moderne samfund.

”Har din kæreste nogensinde stemt dig ud af soveværelset?”
– reality-tv og etik
v/ Kean Andrew Bruhn og Line Schmidt Kristoffersen
Efter årtusindskiftet er der blevet mere og mere fokus på virkelige mennesker i virkelige situationer. Tv-mediet er især skabt til den ”doku-soap-quiz”-genre, vi ser i tv-shows som ”Robinson”, ”Big Brother” og ”Sandhedens Time”.
Med det postmoderne publikums meget korte koncentrationsevne er det nødvendigt for genren at nyskabe sig selv ustandseligt. Dette har gjort, at genrens chokeffekter hele tiden skal eskaleres med fare for at overskride både deltageres og publikums etiske grænser.
Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvor den etiske grænse går mellem tv-studiet og tv-stuen? I en tid, hvor der er tvivl, om reality-tv i virkeligheden er scriptet, altså en stærkt redigeret udgave af virkeligheden, er det da etisk forsvarligt at lade iagttageren tro på den? Og hvor mange ”uskyldige” kan man tillade sig at ofre i jagten på sejren? Disse er nogle af de spørgsmål, vi vil komme ind på i løbet af denne omgang af vores ”15-minutes of fame.”

Intertekstualitet mellem myte, fortælling og animationsfilm:
Fra det hellige til det filosofisk-litterære;
fra det filosofisk-litterære til det populær-højkulturelle
v/ Claudio Cifuentes-Aldunate
Mit bidrag vil fokusere fundamentalt på tre analytiske genstande, hvilke vil blive præsenteret i intertekstuel dialog.
Disse genstande er:
1. Den græske myte om Minotauren
2. Jorge Luis Borges’ fortælling ”Asterions hus” (La casa de Asterion)
3. Den korte animationsfilm Minotauromaquia af Pablo Etchevarry.

Italiensk genrefilm – et spejl af Hollywood
v/ Mikkel Leffers Svendstrup
Vi skal sammen på en historisk tur gennem den italienske B-film-branches storhedstid. Fra slut-50’ernes sværd- og sandaltosserier over svinske cowboys og hårde politimænd til lumre kannibaler i midt-80’erne.
Den italienske filmbranche (i hvert fald den underlødige afdeling) har op gennem tiden lukreret på enhver tænkelig mulighed for at tjene penge. Hollywoods populære genrefilm er blevet kopieret og karikeret i et hav af herlige italienske produktioner med en volds- og sexfaktor helt i top. Er det genreparodi eller bare ren og skær udnyttelse? Hvor går grænsen? Er Argentos film egentlig bedre visuelle repræsentationer af psykoanalytiske problemstillinger, eller var etikken slået helt ud af kurs i støvlelandet? Det er alt sammen spørgsmål, der behandles i dette lynkursus i moderne italiensk filmkulturhistorie med filosofiske indskud fra den skarpladte seksløber.

Litterær darwinisme – et problematisk paradigme
v/Søren Mortensen
Gennem 1990’erne til i dag har Darwins evolutionsteori fået stadig større indflydelse som kilde til forståelse af især film og litteratur. Den såkaldte litterære darwinisme søger således via evolutionspsykologien at redegøre for indholdet af (især) litteratur, men også musik, billedkunst m.m. Den litterære darwinisme står i kontrast til de dominerende analyseformer i det 20. årh.; herunder poststrukturalisme, freudianismen m.fl. Darwinistiske litterater prætenderer at kunne foretage analyser på et videnskabeligt grundlag og søger dermed at bidrage til et nyt litteraturvidenskabeligt paradigme. Foredraget giver en indføring i den litterære darwinisme og problematiserer denne metode som plausibel videnskabelig indfaldsvinkel til analysen af litteratur. Dog tilkendegives det, at den litterære darwinisme har en vis berettigelse inden for især populærkultur. Den darwinistiske analyse tager nemlig udgangspunkt i såkaldte ’adaptationer’; dvs. almenmenneskelige kognitive og motoriske evner, som muliggør overlevelse og reproduktion. Darwinistisk analyse forklarer således populærkultur ud fra dens betydning for løsningen af specifikke adaptationsproblemer. Populærkulturen har da også været det primære fokus for darwinistiske analyser.

onsdag den 15. oktober 2008

Tiltrædelsesforelæsning

Søren Harnow Klausen tiltrådte som professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 1. august 2008. I den anledning indbyder instituttet til tiltrædelsesforelæsning om Erkendelsens former d. 29. oktober 15.00 i lokale U46, med efterfølgende reception i mødelokale Comenius.

Erkendelsens former
Filosofien har altid interesseret sig for naturen af viden og sondret mellem forskellige erkendelsesformer og -områder. På det seneste er viden og vidensformer også blevet et varmt emne inden for bl.a. pædagogik og læringsteori, psykologi og organisationsteori. Det skaber nye muligheder for tværfagligt samarbejde, men øger også begrebsforvirringen. Forelæsningen vil kaste et kritisk blik på forskellige vidensbegreber og vidensformer og deres tolkning og praktiske konsekvenser.

Søren Harnow Klausen leder forskningsprogrammet Viden og læring, som har til formål at anvende filosofisk erkendelsesteori på aktuelle samfundsspørgsmål om uddannelse, forskning, organisation og arbejde.

fredag den 5. september 2008

Symposium: Religionsvidenskabens videnskabsteori

Er fænomenet religion en akademisk konstruktion? Kræver studiet af religion en særlig videnskabsteori, der adskiller feltet markant fra andre humanistiske og samfundsvidenskabelige studier? Kan religionsforskere holde sig neutrale i diskussionen om religioners sandhed, eller er der en indbygget religionskritik i moderne religionsvidenskabs metoder og resultater? Er forskernes egne overbevisninger relevante at diskutere? Kan religionsforskere levere objektiv formidling af og rådgivning om religion i uddannelser og politiske sammenhænge?

Den 29.-30. september 2008 tages emner som disse op i symposiet Religionsvidenskabens videnskabsteori her på SDU. Der er gratis adgang til foredragene.

Læs om tilmelding, program mv. her.

mandag den 1. september 2008

Afskedsreception for Niels Thomassen

Niels Thomassen går på pension efter 41 år ved SDU hvor han har undervist i filosofi ved både Filosofi og Religionsstudier (som han var med til at grundlægge). Der afholdes afskedsreception d. 18. september.

Læs portrættet i anledning af Niels' 40 års jubilæum her.

....

ændret 8/8 2011

onsdag den 2. juli 2008

JMM6 online

Så er sjette nummer af JMM: The Journal of Music and Meaning online. Gå ind på www.musicandmeaning.net og klik på "Issues" for at blive ledt direkte til indholdsfortegnelsen.

JMM er et open-access, peer-reviewed online-tidsskrift for multidisciplinær forskning i musik og betydning. Nærmere bestemt kredser artiklerne om, hvordan vi kan siges mere eller mindre bevidst at danne betydning, når vi lytter til eller skaber musik.

Artiklerne i nærværende nummer er generelt meget case-orienterede: Et studie af forskellige violinisters valg i forhold til fortolkning af et bestemt Bach-stykke, en sammenligning af Schuberts brug af sonateformen med strukturen i hans Lieder, et forslag til en række teknikker, der muliggør improvisation i en bestemt komponists stil (med Toru Takemitsus klavermusik som udgangspunkt) og en diskussion af brugen af baggrundsmusik i politiske dokumentarfilm. Men her er stadig gjort plads til de mere generelle overvejelser over tidsskriftets tema. Således bringes også et essay om tendenser i integrationen af musik og lydkunst i det offentlige rum, samt en perspektivrig anmeldelse af Eric F. Clarkes bog Ways of Listening: An Ecological Approach to the Perception of Musical Meaning. Hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med moderne diskussioner af musikperception, er sidstnævnte tekst et udmærket sted at starte.
Endelig rummer JMM6 ligesom tidligere numre en up-to-date liste over aktuelle publikationer inden for tidsskriftets emneområde.

JMM udgives fra IFPR, SDU med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Redaktionen ledes af Cynthia M. Grund (Editor-in-Chief) og Søren R. Frimodt-Møller (Managing Editor), mens Mikael Aktor som webmaster står for det tekniske finish.

onsdag den 25. juni 2008

Søren Harnow bliver professor

Det er blevet meddelt at Søren Harnow Klausen bliver professor i filosofi her ved SDU pr. 1. august 2008. De fleste kender jo nok Søren, ellers kan man kigge her. Tillykke til Søren og til Filosofi i Odense!

NB! Hele SDUs webredigering er lukket frem til d. 7. juli, så den officielle meddelelse på SDU-siderne kommer nok ikke før. Der bliver linket herfra når omtalen er tilgængelig.
......
Update d. 18. august: Så kom omtalen ("Sportsglad filosof ansat") - læs den her.

mandag den 23. juni 2008

Velkommen til FilosofiBlog

En gruppe af undervisere ved Filosofi på SDU har hermed etableret en fælles blog. Ideen er at her fremover vil komme indlæg om filosofiske emner, faglige diskussioner (af undervisning, eksamen mv.), omtale af arrangementer og lignende.

Kom gerne med forslag, ideer og kommentarer til både indlæg og selve bloggen!